23948sdkhjf

Eksportpris til Orana A/S

Orana er i dag markedsleder på flere vækstmarkeder og forventer en vækst i omsætningen i 2012 på over 20 procent.
Virksomheden Orana A/S udvikler og producerer saftkoncentrater og syltetøj til videre forarbejdning til mejerier, bagerier, og juiceproducenter.

Den blev tilbage i 1999 etableret som et spin-off fra Rynkeby Foods og har hovedsæde på det gamle mosteri i Rynkeby på Fyn. Trods virksomhedens unge alder, afsætter den i dag varer på mere end 40 markeder, og den eksporterer over 90 procent af omsætningen.

Filosofien bag Oranas eksportsucces er decentral produktion og udvikling. Produkterne er udviklet og produceret specielt til forbrugernes smagsløg på det enkelte marked. Og noget tyder på at fremgangsmåden er den helt rigtige. Virksomheden forventer en vækst i omsætningen på 20 procent i 2012.

- Væksten kommer østfra, både fra vores fabrik ude i Vietnam og de omkringliggende markeder som Malaysia og Indien. Og vi oplever også vækst på det afrikanske marked og i Mellemøsten. Det eneste sted, der ikke vækster, det er Europa, siger direktør i Orana, Niels Østerberg.

Vækst i Afrika
I juli kvartal åbner Orana A/S sit nye produktionsanlæg i Egypten, der skal forsyne markedet i Mellemøsten og det stigende marked i Afrika. Selvom Afrika er et relativt lille marked for Orana, ser virksomheden store perspektiver.

- Der er vækst i den afrikanske økonomi. Vores omsætning i Afrika er fordoblet fra sidste år til i år, og udgør nu knap 10 procent af vores eksport. Når der kommer yderligere gang i væksten, får den lavere middelklasse endnu mere købekraft – vi så det samme for 5-7 år siden i Indien, og så er der altså 800 millioner forbrugere i Afrika, siger Niels Østerberg, direktør i Orana.

I maj måned deltog Orana A/S i en handelsdelegation til Libyen. Orana regner med, at Libyen vil blive et af de nye afrikanske markeder, som anlægget i Egypten kommer til at forsyne.

Handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, siger i anledning af prisoverrækkelsen:
- Det er rigtig positivt, at flere danske virksomheder klarer sig godt på de globale markeder og oven i købet øger deres samlede eksport. Dermed skaber de nemlig ofte vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi ved, at langt størstedelen af den økonomiske vækst kommer til at foregå udenfor EU’s grænser. Det er derfor min målsætning, at flere virksomheder skal fokusere på BRIK- og vækstmarkederne. Netop derfor lancerede jeg regeringens Vækstmarkeds- og BRIK-strategier for det par uger siden. Strategierne indeholder konkrete initiativer, der skal bistå danske virksomheder til at komme ud på vækstmarkederne.

Yderligere information om hædersprisen:
Virksomheden skal opfylde flere kriterier for at modtage prisen. Kriterierne er: at virksomheden har haft en væsentlig og fortsat forøgelse af eksporten over en treårig periode; at virksomhedens eksportandel er væsentlig højere end gennemsnittet indenfor branchen; at den har øget eksporten markant inden for en kort periode; at virksomheden er kommet ind på et særligt vanskeligt eksportmarked; at virksomheden har ydet en særlig indsats for at fremme Danmarks anseelse i udlandet som leverandør af varer og tjenesteydelser; og at den har en særlig fremtrædende position på verdensmarkedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094